Onsdag d. 5/10 - 2005: Hjemmeweekend
I den forgangene uge har der ikke været de helt store udflugter. Det skyldes primært, at vi var inviteret til fødselsdag hos en af Uffe's nye venner lørdag formiddag, og vi så havde besluttet at blive i Phoenix i weekenden og tage i zoologisk have.
Sidste onsdag var vi inviteret på indisk middag ved et yngre indisk par, som bor her i vores kompleks. Det var en rigtig hyggelig aften, meget mindre formelt og mere afslappet en den middag vi tidligere havde sammen med min kollega. Den var da også meget hyggelig, men der blev bare holdt meget mere på formerne. Det var rigtigt lækkert bare at side og snakke om alt muligt med nogle vokse, så det hele ikke bare bliver arbejde og pasning af Uffe - det trængte vi vist også til.
Som i nok har set på nogle af billederne bruger Uffe (og Lise) en del tid ude i "vores have" sammen med nogle af de andre børn og mødre der går hjemme i løbet af dagen. Dette har været rigtigt super for både Lise og Uffe. For Uffe fordi han har fået en masse venner - selvom mange af dem er meget ældre end ham, så syntes han at det er helt vildt.
sjovt at kigge på dem, lege og "snakke" med
nogle af de små. Specielt er der en lille dreng på
1½ år, som han leger meget med. Da en af dem havde
fødselsdag i lørdags, var han (og os) inviteret
til 3 års fødselsdag - sikke et kaos med ca. 10
unger og deres fotrældre i en lille lejlighed... :)
På trods af dette var det dog ret hyggeligt.
Lørdag eftermiddag brugte vi i Tempe Beach park, som egentligt bare er en lille park, hvor der er noget vand-sjov som Uffe kunne bade og hygge sig i.
Søndag brugte vi det meste af dagen i zoologisk have, hvor vi nu har fået et årskort, så vi kan komme der ligeså meget, som vi vil. Det var rigtigt fedt at have Uffe med, og se hans reaktion på alle dyrene. Selvom der er mange meget flotte dyr, var det vist mest de helt almindelige dyr som heste, kalkuner og en enkelt gås som han fik mest ud af, da han kunne komme helt tæt på. Desværre var deres "petting zoo" midlertidigt lukket, så han kunne ikke komme helt hen og røre ved andet end en enkelt hest.
Det var vidst alt for denne gang.
Jacob