banner

Tirsdag d. 13/9 2005: Så har vi fået os noget at køre i !!

Efter at have brugt mange aftener og dage på at finde noget at køre i, og efter at have ringet på adskillige gamle lig, er det endeligt lykkedes os at finde en bil.

Lørdag brugte jeg det meste af formiddagen på at tage bussen ud i en anden del af byen, for at se på en bil som så meget lovende ud, men som vidste sig at være et gammelt lig!!! Da jeg endeligt kom hjem igen, var jeg ret udmattet, men måtte hellere lige se om jeg ikke kunne nå at komme ud for at se på en mere. Jeg overtalte en kollega til at låne mig hans bil, så jeg kunne køre derud, da det var i den anden ende af byen (ca 35 kilometer væk). Efter at have kørt en halv times tid, var jeg ved at opgive at finde stedet, og jeg fik da også ringet til Lise et par gange for at hun kunne guide mig på vej udfra et kort på nettet (jeg havde skrevet kørselsbeskrivelsen ned, men havde glemt en enkelt linie...).

Efter meget møje og besvær fandt jeg endeligt stedet, og bilen så faktisk ret godt ud. Malingen var lidt oxideret, men det bliver den hurtigt herude pga. varmen.

Efter at have været ude og prøvekører den, blev jeg overbevidst om at det skulle være den. En '93 Chrysler Concorde, med en "lille" 3.3L V6 til den nette sum af $1300.

Efter lidt bøvl med at få den indregistreret (mest fordi vi (jeg) ikke kendte proceduren), skulle det hele være klar til at vi kan få pladerne i morgen, og så kan vi for alvor begynde at komme ud os opleve området omkring os.

Jacob