Fredag 26/8 - 2005: Så er vi fremme!
Først fik vi pakket sammen. Stablet alle
vores ting ind i det mindste af vores værelser, hvor det skal
stå, til vi kommer hjem igen. Resten af lejligheden fremlejer
vi. Værelset er godt fyldt op, men det var faktisk nemt nok
at få til at være der.
Og så gik turen mod Arizona. Første stop var hos
Hartly og Ellen, som er Jacobs forældres venner. De bor i
Albertslund og der overnattede vi fra onsdag til torsdag. Overnatningen
indebar afhentning på banegård og privat
taxakørsel til lufthavnen torsdag morgen. Alletiders.
I lufthavnen mødtes vi med Willy - Jacobs
far. Han havde været tidligt oppe for at tage toget fra
Odense for at komme over og vinke farvel til os og give et sidste knus.
Meget dejligt
Første flystrækning gik til Heathrow, London.
Turen gik rigtig godt. Uffe var en over al forventning eksemplarisk
rejsekammerat. Han endte med at falde i søvn i Jacobs
skød. Noget han ellers aldrig gør. Meget
sød var han.
Næste flyvetur var den lange helt til Phoenix. De
første 3-4 timer var lidt hårde. Uffe var
både træt og irriterret over, at der ikke var ret
meget plads at bevæge sig på. Så Jacob og
jeg var på arbejde. Men de sidste 6 timer sov den lille gut.
Efter Uffes ur var det blevet nat. Han sov i en lille lift, der stod
på et bord foran os. Han var lige i ovekanten stor til at
være der, men det gik. Så alt i alt gik turen
rigtig godt - meget bedre end man kunne have frygtet.
Nu sidder vi på et motel i Tempe - den bydel vi skal bo i.
Kl. er 2 om natten, Arizonatid, men Uffe tror det er morgen,
så han har lige været vågen et par timer!
Nu er han lige ved at falde i søvn igen, så Jacob
og jeg må også hellere sove lidt mere. I morgen
skal vi henet nøglen til vores lejlighed.
Spændende...
Lise